Baggrund

Byrådet står bag beslutningen om at bruge 211 mio. kr. på byggeri af en ny skole og renovering af hallen.

Viborg Byråd har besluttet, at der skal bygges en ny skole i Overlund, og at Overlund Hallen skal renoveres. Byrådet tænker de to store anlæg sammen, så det bliver ét samlingspunkt for hele bydelen. Der er i alt afsat 211 mio. kr. til byggeri og renovering.

Samlingspunkt for borgere i Overlund
Under overskriften´Overlund rykker sammen´ vil vi frem mod 2022 etablere noget, der er mere end en skole og mere end en hal. Det nye samlingspunkt skal summe af liv og være et naturligt mødested for alle borgere i hele bydelen.

800 elever skal gå i den ny skole
Den ny skole skal rumme 800 elever fra 0.-9. klasse fra skoledistriktet. Desuden skal skolen kunne udbygges til eventuelt kommende elever fra den nærliggende, nye bydel i Taphede.

Sidst opdateret: 08.06.2018